Mand anholdt efter farlig kørsel nær Fuglebjerg

dato

En 32-årig mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 7. oktober. Manden blev anholdt lørdag formiddag og er sigtet for grov vold efter at have kørt tilsyneladende forsætligt ind i en 30-årig mand, som var en fjern bekendt. Påkørslen fandt sted på en adresse i Fjenneslev.

Den 30-årige mand blev efterfølgende kørt til sygehuset i Slagelse for behandling af sine skader. Efter hændelsen forlod den sigtede stedet, men klokken 9.35 anmeldte han, at han var kørt i grøften lidt uden for Fuglebjerg.

En narkometertest af den 32-årige gav udslag for kokain, THC og amfetamin, hvilket førte til, at han også blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler