Natten til tirsdag modtog politiet en anmeldelse om en hændelse i Hindholmparken ved Fuglebjerg, hvor en mand slog på parkerede biler med et bat. Flere bilruder samt en rude i en indgangsdør blev smadret.
Politiet anholdt en 25-årig mand fra Midtsjælland klokken 2.35. Han blev sigtet for hærværk og taget med til politistationen i Næstved. Under anholdelsen forsøgte den 25-årige at sparke en betjent i hovedet og forsøge at tage betjentens tjenestepistol, dog uden held. Dette førte til yderligere sigtelser for forsøg på vold mod politiet samt overtrædelse af våbenloven.
Det overvejes, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag.