Døgnrapporten i Fuglebjerg: fredag den 17. december

Profilbillede
dato

Fuglebjerg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

ESKILSTRUP: Mand truede kommunalt ansatte

Tre kommunalt ansatte blev i går klokken 8.36 antastet af en 26-årig mand på en parkeringsplads i Eskilstrup. Manden havde hevet op i blusen, hvor han havde haft en kniv siddende i bukselinningen, samtidig med at han havde sagt, at de skulle forsvinde fra stedet ellers ville han slå dem ihjel. Herefter gik manden over og sparkede et sidespejl af de ansattes bil. Politiet blev tilkaldt, og efter noget tid fandt betjentene frem til den 26-årige mand, der blev anholdt og sigtet for trusler af offentlige ansatte og for hærværk Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.

 

HASLEV: Trussel på livet

En 16-årig dreng fra Rønnede blev klokken 17.15 truet på livet i forlængelse af en meningsudveksling med en 38-årig mand fra Toreby i fodgængerfeltet på Jernbanegade i Haslev. Den 38-årige mand løb hen imod den 16-årige og slog ud efter ham med en sakselignende genstand, der viste sig at være et stemmejern. Den 38-årige blev sigtet for trussel på livet og da han samtidig med anholdelsen havde 194 gram hash på sig, blev han også sigtet for narkosalg jf. lov om euforiserende stoffer. Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

 

SLAGELSE: Kastede kanonslag efter hinanden

Lokalpolitiet rundt i hele politikredsen har ekstra fokus på ulovligt fyrværkeri i denne tid. Og bare så det er sagt: Alt fyrværkeri i denne tid er ulovligt! Man må først fyre fyrværkeri af imellem den 27. december og 1. januar. På Rosenkildevej havde naboer gennem flere dage anmeldt, at nogen fyrede kanonslag af og derfor var patruljen klokken 19.34 trukket i det civile tøj og havde lagt sig lidt på lur. Og ganske rigtigt: Fra én have til en anden blev der kastet kanonslag. De to fyrværkerikastende ungersvende blev opsøgt og det hjemmelavede fyrværkeri blev konfiskeret. En 18-årig blev sigtet efter fyrværkeriloven. Klokken 21.43 i Slagelse Midtby blev en 24-årig også sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, da han lidt uklogt valgte at smide med fyrværkeri lige foran patruljen.

 

KREDSEN: Politiets forebyggende patruljer

Lokalpolitiets forebyggende patruljer følger op på forskellige utryghedsskabende hændelser, og får nogle gode snakke med folk rundt om i politikredsen, hvor de hører hvad borgerne har på hjerte. Lige for tiden handler det en del om fyrværkeri, men der bliver talt om alt lige fra generelle bekymringer til vejret. De forebyggende patruljer har det seneste døgn fx været tilstede på Motalavej i Korsør, på biblioteket i Dianalund, flere steder i Stensved, på Præstegårdsvej og på Banegården i Vordingborg, i Byskovparken, på Rosenkildevej, på Herrestræde, på Kierulffsvej og på Rådhuspladsen i Slagelse, på Maribovej og Anemonevej i Nakskov, på skolen, forsamlingshuset og busstationen i Fuglebjerg, flere steder i Fensmark, på Svanetorvet i Skælskør,

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Grevens Træer Hus 14.00-22.20 Smykker
Næstved Edith Rodes Vej Hus 00.46 En racercykel
Nørre-Alslev Gangervej Hus 2/12-15/12 Ukendt
Sorø Tuelsøvej HUS 4.30-4.44 Ukendt

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegårdsvej 14.54-17.00 Bestilt ATK 402 13 50 73 1 klip
Korsør Vestmotorvejen 7.06-9.30 ATK 1735 63 110 152 1 klip
Nakskov Rødbyvej 11.29-16.30 ATK 1501 90 50 71 7 klip
Næstved Havnegade 18.00-20.10 ATK 752 24 50 81 2 klip    
Præstø Rækkendevej 13.46-14.16 Bestilt ATK 2 0 50        
Præstø Jungshovedvej 15.14-20.00 ATK 840 74 60 105

9 klip

2 betingede frakendelser

   
Slagelse Holmstrupvej 10.51-13.15 Bestilt ATK 313 16 50 67  

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Anemonevej 00.39 33-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Skælskør Stigsnæs Landevej 21.04 28-årig mand Narkokørsel

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi