BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tjørnehuset er en integreret institution med pt. 14 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Børnene er fordelt på 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. I børnehaven arbejder vi aldersintegreret med børnene fra 3-6 år. I vuggestuen arbejder vi med børnene fra 0-3 år.
2 dage om ugen arbejder vi i aldersopdelte børnegrupper på tværs af hele huset og om fredagen har vi fælles bål dag på tværs af huset.
Vi søger en pædagog, der kan se sig selv i vores vuggestue og som samtidig vil arbejde for helheden i Tjørnehuset – gerne med musikalske evner.
Vi forventer at du
- Har erfaring fra vuggestue og baserer dine pædagogiske handlinger på faglige overvejelser
- Har øje for læringsmiljøet, med fokus på det inkluderende børnefællesskab
- Er stærk i arbejdet med tilknytningen, relationen og omsorgen
- Byder ind med faglig sparring til dine kollegaer – deltager aktivt og tager initiativ
- Har gode samarbejdsevner i.fh.t. børn, kollegaer og forældre
- Arbejder positivt og anerkendende, gerne med kendskab til marte meo (ikke et krav)
- Er stærk i det skriftlige arbejde, læreplaner, TOPI og det tværfaglige samarbejde
- Er fremmødestærk og fleksibel og kan møde i tidsrummet 6.30-17.00
Præsentation af Tjørnehuset
Vi er beliggende lidt uden for Fuglebjerg, med gode busforbindelser. Vi er et forholdsvis lille hus med en stor dejlig legeplads og udeliv er en selvfølgelighed for både vuggestue og børnehave.
Vores værdier er: LIVSGLÆDE – LIVSMOD – FÆLLESSKAB – NÆRVÆR – OMSORG – DEN GODE STEMNING
Vi er et hus, som er i stadig udvikling og vi vægter høj faglig kvalitet med plads til humor. Hverdagspædagogikken med fokus på børnefællesskabet er omdrejningspunkt for vores pædagogiske arbejde.
Vi ser hverdagens mange gøremål med børnene, som vigtige og betydningsfulde læringsrum. Vi har mange traditioner og som fælles projekt for hele huset, arbejder vi hvert år med et kulturprojekt for hele huset.
Det er vigtigt for os at arbejde for en tæt relation til det enkelte barn og dets familie, da vi ved, at det er grundlaget for at barnet trives og udvikles. Vi elsker at være ude, vi er medlem af de grønne spirer og brænder for bæredygtighed, vi deltager hvert år i affaldsindsamlingen og naturugen da vi mener det er vigtigt, at børnene lærer at værne om lokalområdet og derudover har vi en årlig tur til yderzonen med de ældste børn.
Vi bruger Marte-Meo som pædagogisk metode til udviklingsstøttende samspil og vi arbejder løbende med Pædagogik og Indretning og NUSSA.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.
Tiltrædelse 1. december 2023.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Frederikke Thiemke, Daglig leder på telefon 5588 7690, eller pædagog Signe eller pædagogisk assistent Linda fra sneglehuset stuen 2459 1879 for aftale om besøg eller hvis du har spørgsmål.
Ansøgningsfrist fredag den 17. november 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Hindholmvej 15, 4250 Fuglebjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931130