Bliv pedel og chauffør ved Sorø Friskole i naturskønne omgivelser

dato

Pedel og chauffør til lille friskole i naturskønne omgivelser

Er du handymanden/kvinden over dem alle? Kan du fixe alt lige fra køkkenskabe til små punkterede cykler? Så er du måske Sorø Friskoles nye praktiske hverdagshelt.

Vi søger en pedel på ca. 15 timer om ugen og/eller en chauffør på ca. 15 timer om ugen.
Det kan være to forskellige stillinger – eller én samlet stilling på ca. 30 timer om ugen (foretrækkes).

Vi søger dig, der brænder for:

Praktiske opgaver og vedligehold: Du har flair for alle praktiske opgaver ude og inde (reparationer, vedligehold, oprydning mm.)

Tryg og ansvarlig kørsel: Du er rolig, stabil og ansvarsbevidst og du forstår, at kørsel med børn handler om meget mere end at komme fra A til B. Du er en voksen, som børn og forældre kan have tillid til.

At være en del af et lille skolefællesskab: Du har lyst til at tage fat, se hvad der mangler og bidrage til en god hverdag for både børn og voksne. Du er samtidig god til mennesker og har også lyst til at svare på børnenes nysgerrige spørgsmål og vise dem hvordan skruemaskinen virker.

Du er måske den rette for os, hvis du...

  • er stabil og kan løse små og store opgaver med overblik, energi og ansvarlighed.

  • har erfaring med en bred vifte af praktisk arbejde (fx tømrer-, maler-, havearbejde).

  • kan lide at være omgivet af børn og kan omgås dem roligt og venligt.

  • har kørekort (almindeligt B kørekort).

Hvem er vi?

Sorø Friskole er en nyopstartet friskole i naturskønne omgivelser. Vi bygger vores skole på fire kerneværdier:

Naturnær skole: Hos os er et nært forhold til naturen en central del af dannelsen, og uderummet er en vigtig del af dagligdagen.
Hele mennesket: Vi har øje for elevernes udvikling af både faglige, sociale, kreative, kropslige og følelsesmæssige kompetencer.
Livslang og livsnær læring: Vi arbejder med meningsfuldhed, autenticitet, kreativitet, læringslyst og medbestemmelse.
Ligeværd og omsorg: Vi møder børnene med anerkendelse og respekt for forskellighed i omsorgsfulde og trygge fællesskaber.

Vi tilbyder:

  • Varierede arbejdsopgaver i smukke, naturnære omgivelser.

  • Et engageret, hjertevarmt og værdibåret skolefællesskab med fokus på både børn og voksnes trivsel og udvikling.

  • En arbejdsplads med plads til kreativitet, idéer og deltagelse i beslutningsprocesser.

  • Gode betingelser for at være den voksne, der gør en forskel i børns hverdagsliv.

Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer og gældende vilkår for området. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.
Tiltrædelse 1. august eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til info@soroefriskole.dk hurtigst muligt og senest den 8. juli 2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende

Skriv gerne tydeligt i din ansøgning, om du søger som pedel, chauffør eller begge dele.

Hvis du vil vide mere om skolen kan du besøge vores hjemmeside: www.soroefriskole.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Marlene Bech, på mail leder@soroefriskole.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i vores skolefællesskab!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Friskole S/I, Skælskørvej, 4250 Fuglebjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6910b821-8073-48e8-ad76-cd2a80e6fa12

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler