Bliv en engageret underviser for børnene på Skolen på Hjortholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af skolens team og vær med til at gøre en forskel for OS – pr. 1/8-2024

Er du en engageret, sjov, aktiv, mødestabil og dygtig lærer/pædagog/faguddannet, der brænder for at skabe læring i flere fag?

Skaber du begejstring og nysgerrighed i din undervisning og samtidig har fokus på VORES trivsel? Så er det dig, vi søger til vores skole, som har nogle fantastiske udeområder, shelterplads og en masse lokaler- både faglokaler og en hal, hvor vi godt kan li´ at spille stikbold.

VORES skole sættes vores trivsel og læring i højsædet. Som underviser på vores skolen, vil du blandt andet have mulighed for at undervise i billedkunst, madkundskab, idræt, engelsk, dansk, fysik, biologi, tysk, geografi og matematik og være med til at gøre en stor forskel for OS hver dag.

Vi har brug for en underviser, der:

  • Er god til at lytte til OS og tager VORES behov og ønsker alvorligt
  • Har en legende/eksperimenterende måde at undervise på, der gør fagene spændende og interessante for OS
  • Finder det helt naturligt at samarbejde med de andre lærere og pædagoger, vores forældre og OS på en anerkendende, positiv måde
  • Er åben over for nye ideer og kan tilpasse undervisningen, så VI kan få nogle gode erfaringer med det at gå i skole.

Syntes du også at al adfærd er kommunikation og har erfaring/kendskab til mentalisering/Low Arousal og kan bruge det i praksis, bliver VI rigtig trygge. Fordi så støtter du os, når vi har svært ved at imødekomme de krav lærere stiller. Så kan vi SAMMEN forsøge at undgå, at der opstår konflikter.

VI kan tilbyde dig:

Nogle søde, kloge, sjove børn, som ikke har haft den allernemmeste start på livet – de fleste af os bor ikke hjemme hos vores forældre.

En skole, hvor trivsel og læring er i fokus – både hos lærere/pædagoger og hos OS.

Mulighed for at udvikle dine kompetencer og deltage i efteruddannelse

Vi glæder OS til at høre fra dig og modtage din ansøgning – send den til skolens administration: biko@hjortholm.nu senest d. 16/6-2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt vores skoleleder (Martin) på tlf. 30100704.   

Husk, at vi er en skole, hvor børnenes stemmer bliver hørt og respekteret. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen, uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold.

De bedste hilsner fra

BØRNENE i Skolen på Hjortholm

 https://hjortholm.nu & Hjortholm LinkedIn

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjortholm S/I, Næstved Landevej, 4250 Fuglebjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057839

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet